Dag 2 - Søndag

Første hele dag i Japan blev brugt på bl.a. Fremtidsmuseum og templer. Vi er blevet vist rundt af vores tre Japanske assistenter, der har planlagt hele dagen for os. Vi tog bussen til Tordentemplet, hvor vi fik en forklaring på hvordan man her ønsker til gud. Til templet hører der en 200m lang souvenir-gade, hvor børnene har fået fri mulighed for at kigge på hvad de vil. Derefter tog vi videre til kejserens have, hvor der blev serveret en lækker bentoboks. Herefter tog vi videre til TV-bygningen hvor vi så Japans svar på Ramasjang stjernerne. Vi har været en tur på fremtidsmuseum, som minder lidt om det danske eksperimentarium. Her fik børnene et indblik i, hvordan den teknologiske verden, vil forme sig i fremtiden. De fik frit lejde til at tonse rundt og udforske det hele. Efter en lang tur, spiste vi en lækker aftensmad og så var det ellers godnat.

 

Se billeder her