Dag 3 - Mandag

Dagen startede med morgenmad i japansk stil kl 7:30! Herefter gik turen med bus mod Tokyo Metropolitan Government Building, hvor udsigten over Tokyo blev nydt fra femogfyrretyvende etage. Bussen drog så mod et traditionelt japansk tempel Meiji Shrine hvor vi omgivet af grønne træer også oplevede den fantastiske japanske natur (De store pige blev noget overrasket over billerne var så store og så tæt på...). Den japanske frokostboks gled ned med masser af ketchup og soya ;).

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Tokyo City (Shibuya). Her fik vi oplevet den ægte storby, og børnene fik brændt lidt penge af på shopping. Kulturen kom også på banen, da vi så statuen af hunden Hachikō, som symboliserer loyalitet i Japan. Aftensmaden blev spist på restaurant Chimney, hvor børnene fik opsamlet energi til aftnens underholdning, som i ægte japansk stil stod på underholdende karaoke. Nu er børnene lagt i seng, og vi glæder os til endnu en spændene og sjov dag i morgen.

 

Billeder fra dagen kan findes her