Dag 5 - Onsdag

Afrejsedagen fra Tokyo til Nagano begyndte med en bustur til Tokyo station. Det lykkedes os at få navigeret alle 90 mennesker ind i det japanske lyntog Shinkanzen (eller som børnene kalder det, Chimpansen) og efter 4 timer ankom vi til camp Evergreen i Nagano. Børnene fandt sig til rette og viste sig som rigtige FDFere og tog udfordringer som squattoiletter og tynde liggeunderlag med et smil. Herefter nød vi en kølig badetur i campens klare sø omgivet af grønne træer. Aftensmaden bød, til børnenes glæde, på en buffet i lidt mere vestlig stil. Vi gik glade og trætte i seng, klar på en ny dag.

Billeder kan ses her