Piltetur: Safaritur i Knuthenborg Safaripark 17-19. maj 2019

Fredag, 17 maj, 2019 - 08:00 til Søndag, 19 maj, 2019 - 14:45

Kære Pilte.

Inden du tilmelder dit barn, så læs nedenstående :-)

I inviteres hermed på Safaritur i Knuthenborg Safaripark - ''bo blandt dyrene''

Det er i Bededagsferien 17-19 maj 2019. 

Bussen kører fra kredsen på Mariendalsvej fredag morgen kl. 8.00 og vi er tilbage igen samme sted søndag kl. 14.45. Ca. 

Turen koster 400,- kr. og inkluderer alt, på nær lommepenge og aktiviteter der evt. koster penge. 

Tilmeldingen er bindende og skal ske senest 14. april. 

Melder man fra, kommer man til at betale den fulde pris, som er 2.600,- kr. pr. person. 

Der er plads til max. 28 børn, og de pilte, som IKKE skal med til Tanzania, har første ret til turen.

Der vil til turen blive lavet en tur-trøje, og det er derfor vigtigt at man ved tilmelding oplyser hvilken str. sweatshirt/hættetrøje man skal have.

(barn str. 10,12,14 eller voksen str. S, M, L,) skriv det i bemærkningsfeltet.

Der er lavet et super spændende program for vores tur:
 
Vi overnatter første nat i skovriddergården, et smukt hus fra 1865, som ligger midt i Knuthenborg Safaripark. 

Vi skal besøge aber, æsler, lamaer og dinosaurparken. 

Dyrene står tidligt op, og det gør vi også - kl. 7.00 er der morgenmad. 

Efter oprydning og sammenpakning er der en spændende oplevelse hos tigrene. Derefter står den på ''dyrepasser-jobs'' hos hestene, og meget mere.

Om eftermiddagen tjekker vi ind i ulvehytten, som nærmest er en del af naturen i ulvenes anlæg, med en hel glasvæg, så man trygt kan følge ulvene -  se og høre dem. 

Om aftenen vil der være bålhygge. 

Overnatningen i ulvehytten er primitiv, og der er langt til nærmeste toilet. 

Det bliver spændende at se, hvor meget søvn vi har fået, og  kl. 7.00 skal vi være klar igen til en ny dag med dyrene - dem som ikke er så farlige, bl.a. girafferne. 

Så er vi nok ved at være godt brugte, og derfor bliver der lidt tid til at sige farvel til nogle af dyrene, eller måske en sidste tur i rutsjebanen... Herefter er der frokost og en lille bustur hjem.

Da børnene selv skal bære deres bagage (alt deres bagage) fra Skovriddergården til ulvehytten - ca. 20 minutters gåtur - skal der kun det allermest nødvendige med. 

Pakkeliste:

  • Gult sygesikringsbevis
  • Sovepose (man kan ikke have dyne med) 
  • Liggeunderlag
  • Drikkedunk
  • Lommelygte
  • Håndklæde (lille)
  • Varmt tøj
  • Undertøj og strømper
  • Fodtøj og gummistøvler, som kan tåle at blive snavset
  • Uldsokker og langærmet nattøj, da der er koldt i ulvehytten om natten
  • Evt. hue, kamera

Vi er sikre på, at vi får en fantastisk tur.

De bedste hilsner Piltelederne

Mai, Line, Chili, Nicoline, Bjarne, Tina, Mini og Henriette 

(turansvarlige Mini og Tina)

 

Tilmeldingspriser

  • Arrangementspris for første tilmeldte i familien: kr. 400,00
  • Der gives søskenderabat
  • Arrangementspris for efterfølgende søskende: kr. 200,00

Tilmelding

Lukket for tilmelding