0!0 : Næsbycentret 2016

Fredag, 30 september, 2016 - 15:00 til Søndag, 2 oktober, 2016 - 12:30

O!O er en kæmpe lejr på Næsbycentret med 700 FDFere øst for Storebælt, og er for alle væbnere og seniorvæbnere i kredsene.
Seniorer er også meget velkomne, men skal deltage på lige fod med øvrige deltagere.

Du skal deltage i én gruppe, som du har hele weekenden til at fordybe dig i.
Derudover får du også tid til, at få en masse nye FDF-venner.
Uden for gruppetid bor du i kredsens teltlejr.

Prisen for lejren er 400 kr. og dækker mad, aktiviteter og transport.

Vi mødes ved FDF Huset på Mariendalsvej 17 fredag den 30/9 kl. 17:00 og er hjemme igen, samme sted, søndag den 2/10 kl. ca. 14:30

Absolut sidste frist for tilmelding er onsdag den 14. september kl. 20:30
Deltagerbrev med alle grupper og praktiske informationer mailes ud i uge 39.

Du kan finde mere information om turen her.
MEGET VIGTIGT: Du må IKKE tilmelde dig på 0!0 hjemmesiden. - du skal være logget ind på FDFonline.dk og tilmelde og betale her på siden.

Specielt for seniorer (+15 år):
Som senior kan du vælge mellem væbnergrupperne og lederkræsgrupper.
Lederkræs grupperne kan du se her.
Seniorer skal tilmelde sig her på samme måde som børn - og angive gruppeønsker.
Det er meget vigtigt at angive om du vil på væbnergrupper eller lederkræs, da man ikke kan se det ud af gruppe nummeret.
MEGET VIGTIGT: Du må IKKE tilmelde dig på 0!0 hjemmesiden - du skal være logget ind på FDFonline.dk og tilmelde og betale her på siden.
Gruppeønskerne angivet i bemærkningsfeltet, i prioriteret rækkefølge 1, 2 og 3.
Vi kan dog ikke garantere at du får dine ønsker opfyldt.
Vi regner også med at seniorerne fungerer som "assistenter" og hjælper med praktiske gøremål på lejrpladsen !

Specielt for ledere:
For ledere er der lederkræs og du kan se grupperne her. Ledere der deltager med kredsholdet, skal tilmelde sig her på samme måde som børn - og evt. angive gruppeønsker for lederkræs!
Ledere der har specielle opgaver på lejren, direkte under 0!0 ledelsen, skal selv tilmelde sig direkte på 0!0 hjemmesiden.

Væbner grupper:
Du skal vælge 3 gruppeønsker i prioriteret rækkefølge.

Gruppeønskerne angivet i bemærkningsfeltet, i prioriteret rækkefølge 1, 2 og 3.
Vi kan dog ikke garantere at du får dine ønsker opfyldt.

Vælger du gruppe 19: Kanogruppe, skal dine forældre skrive i bemærkningsfeltet at du kan svømme 200 meter.
Vælger du gruppe 16: Børneklatring, skal dine forældre skrive i bemærkningsfeltet at du godt må klatre i træer.

1. FDF-foto

“Har du et digitalt kamera, og et øje for det gode billede? Vi lærer fotografernes tricks til at fange de skarpe skud!”

Vi glæder os rigtig meget til at se jer og vil lige huske jer på at medbringe følgende:

• Kamera (eller bare noget der kan tage billeder)

• Batteri og evt. ekstra batterier (HUSK at lad det op hjemmefra)

• Oplader til at oplade batteri(er) og kamera.

• USB kabel til dit kamera, så det kan tilsluttes en computer.

• Et TOMT memory kort. Har du familie billeder på det, så får dem kopieret og fjernet inden, så du ikke mister dem.

 

2. Krea / Smykker

“Er du den kreative type, der kan skabe flotte kunstværker af spændende materialer? Udforsk dine kreative evner, og lær nye teknikker i vores hyggelige KreaShop eller er du til Perler og sten i farver. Strålende farverige og moderigtige smykker. Med de helt rigtige tips, kan du få dine egne smykker til at ligne de dyreste designersmykker – men meget billigere!”

 

3. Primimad Nak og Æd…

Undre du dig over hvad man kan få ud af den danske natur? Vi giver dig svaret på hvad DU kan lave af mad med ingredienser hovedsagligt fra den danske natur. Har du overvejet hvordan et krondyr smager hvis man steger det I en salt dej? Eller kan en blåmusling virkelig komme til at smage af noget, der rent faktisk smager godt? Hvis du vil være med til et gastromisk mirakel, og samtidig få de basale optændings færdigheder på plads, så kunne det være du skulle melde dig til O!O´s fedeste primimad gruppe.

Eventyret begynder her…

 

4. Lege Gruppe (Mærke 1-4)

Find dit bedste legehumør frem og kom og lær en masse lege som du kan tage med hjem til kredsen.

Du modtager legemærke 4 inden du tager fra O!O.

 

5. O!O Newz

“Går du rundt med en journalist i maven? Vær med til at fortælle de sjove og skæve historier fra O!O.”  

 

6. Slik gruppen 

Vi laver alt det “guf” du normalt kun drømmer om !

 

7. Dragebygning

I denne gruppe bygger og flyver vi med drager.

Prøv at bygge dine egne drager, både de mest simple og de mere komplicerede, vi laver drager af plastic bæreposer og fantastiske firkantede og sekskantede kasse drager. Vi håber selvfølgelig på at der er lidt vind så vi også kan flyve med dragerne.

 

8. Knivmagerne

“Har du tit drømt om at lave din egen kniv? Vi finder et flot stykke træ, og du laver en kniv, som du kan være sikker på ingen har magen til!”

 

9. Den gale gruppe

“Skøre idéer og skæve udfordringer. Du kommer hjem, og har gjort ting, som hverken din mor eller vennerne troede du kunne!”

 

10. Danse gruppe

Gruppe for danseglade drenge og piger. Under titlen ”Kom tyk kom tynd kom gammel kom ung, den får så hatten passer” har vores to friske danseinstruktører lavet en gruppe hvor alle kan være med.

Danse kategorien er HIP HOP – men lidt tweaket med nogle fede moves.

Du skal have:

• Tøj som du kan bevæge dig i

• Kondi/løbe/dansesko så du kan stå fast.

• Godt humør og danseglæde

Men der ud over er gruppen åben for alle drenge og piger, øvede og begyndere.

Dansegruppen arbejder sammen med de to dramagrupper om en forestilling der opføres ved scene søndag ved middagstid. Vi skal derfor lære tre nye spændende danse i år

 

11. Dessert på bål

 Har du en sød tand og er du ikke bange for at få varmen, så skal vi lave lækre desserter over bål i en hel weekend. Er du også mest til dessert frem for hovedret, synes du det er spændende at skabe karamelpynt og anrette søde sager, så er dette gruppen for dig. Vi skal bage, stege, grille og koge…. Husk arbejdshandsker så du bedre kan holde varmen ud og glem ikke en elastik til det lange hår, svedpandebåndet, et viskestykke og dit gode humør. 

 

12. Fysik for sjov

 Gruppen fysik for sjov er på programmet igen, og endnu en gang med masser af nye forsøg og eksperimenter. Denne gang er der lidt klassiske fysik forsøg, lidt varmluft balloner og ikke mindst lidt kemi, sikkert noget med røg og ild.

Alle forsøgene er baseret på at du skal eksperimenterer med tingene, til dine forsøg lykkes.

 

13. Nattefis

 Står du og mangler en håndfuld fede løjer til nattefis på næste sommerlejr?

Skal du have hævn over dine FDF venner, så du kan vække dem med en seriøs omgang fis og løjer?

Kan du godt være oppe hele natten?

 

14. Den Hårde Hike ( >30 KM.)

Hvis du allerede har rygsækken og vandrestøvlerne, men mangler vabler og sved på panden, så er det den hårde hike du skal tilmelde dig.

På den hårde hike er vi ikke som de andre, for når de andre går iseng, går vi på hike.

Vi lever under motto’et ” vi skal yde, før vi kan nyde, uden at snyde” – Selv om det er hårdt, kan man jo godt blive forkælet

“Du skal kunne gå hele weekenden og selv bære din rygsæk.” Og husk at medbring dine vandrestøvler

 

15. Søens liv og legeplads

Lige under søens vandoverflade er der et mylder af liv. Smådyr som vi normalt ikke ser og kender til. Når du opdager de mange organismerne lægger du mærke til, hvordan de bevæger sig på vidt forskellig måde. Vi laver en vandkvalitetsundersøgelse af søen og får et grundigt kendskab til søens kvalitet og dyrs levesteder. Du lærer også nye dyrenavne. Søen er også en legeplads og vi skal bygge forskellige fartøjer som vi bruger til at løse koder og kompas øvelser med. Naturligvis får du også lov til at prøve at sejle i kanoer og kajakker og sikkerheden er helt i top.

 

16. Børneklatring

Syntes du at VM klatring var sjovt så har du noget at se frem til.

På holdet bliver du instrueret i forskellige klatreformer, balance og sikkerhedsudstyr.

Vi gør dette gennem leg og hyggeligt socialt samvær så alle kan være med.

Klatring skal først og fremmest være sjovt, og så skal træerne ellers udforskes.

Medbring gode sko med en kraftig sål og praktisk tøj du kan bevæge dig i.

Bemærk: Deltagerne må ikke være gengangere, men nye klatre som ikke har været i gruppen før.

 

17. Bålmærke (Mærke 1-4)

Er du bålkonge eller ilddronning så kom og lær en masse om bål, det er for alle og du skal medbringe din dolk.

Du modtager bålmærke 4 inden du tager fra O!O

 

18. FDF Performance

MUSICAL med FDF Performance

Elsker du at danse, synge og spille skuespil? Så vær med til at skabe årets musical i FDF!Vi er FDFs eneste musicalkreds og vores første øveweekend er lige her på OiO.Vores musical handler om livet som beboer i en opgang i København, om nabovenskab og fjendskab. Og vi har brug for dig, så det hele kan komme til live.Vi forventer ikke at du allerede er superstjerne, men vi er ambitiøse og forventer at du kommer med masser af energi og gå-på-mod.

OBS! Melder du dig til denne gruppe, melder du dig også til 2 andre øveweekender (28. – 30. okt. og 11. – 13. nov.)

samt to forestillingsdage (eftermiddag og aften den 14. og 15. nov.), der alt sammen foregår i København på Rysensteen.

 

19. Kanogruppe

Har du lyst til at prøve kræfter med en kano og kan du svømme 200m uden pause, så er det her gruppen for dig. Vi skal en tur på Susåen og måske også et smut på Tystrup-Bavelse søerne om lørdagen, hvor vi skal prøve lidt af hvert med vores kanoer, både i og på vandet. Vi kommer selvfølgelig tilbage til de andre på Næsbycenteret, så vi kan deltage i aftensmaden og lejrbålsunderholdningen om aftenen. Om søndagen er vi på Næsbycenteret, hvor vi hygger os og arbejder med forskellige kanoaktiviteter på land og måske også på vand?-))

Du skal medbringe badetøj, håndklæde, 2 sæt skiftetøj og sko der kan tåle at blive våde.  

Vi tager forbehold for at aflyse gruppen, såfremt vejret gør det uforsvarligt at sejle i kano jf. FDFs retningslinjer.

 

20. Knob og Stik

Kunne du tænke dig at lære en masse nye Knob og Stik, så er det lige det rette sted for dig. 

 

21. Eksperiment-Teltet

Du er med til at udforske emner fra fysikkens og kemiens verden. Du kommer til at bruge dine fingerfærdigheder til at sætte små forsøg op og din kreativ hjerne til at undre dig over sjove fænomener og måske får du en forklaring på nogen af hverdagens små mysterier som du slet ikke tænker over til dagligt. Kan man få en ballon til at hæve med bagepulver og hvordan får man et helt æg ned i en flaske?

Tilmeldingspriser

  • Arrangementspris for første tilmeldte i familien: kr. 400,00
  • Der gives søskenderabat
  • Arrangementspris for efterfølgende søskende: kr. 200,00

Tilmelding

Lukket for tilmelding