Kredsweekend: Deltagerinformation

Kære Japan/FDF weekend deltager

Her følger de sidste informationer inden vi alle 126 mødes på fredag til en af årets store oplevelser på Jomsborg.
Vi skal som de første tage den nye lejr i brug. Se mere om Jomsborg her: http://jomsborg.org

Vi mødes ved FDF Huset på Mariendalsvej 17 fredag den 17. januar kl. 17:45 og er hjemme igen søndag den 19. januar kl. ca. 14:00.
HUSK: Vi mødes i FDF skjorten. Har du glemt den, skal du hjem og hente den for at komme med !

Når vi ankommer til lejen kl. ca. 19:00 fredag, serveres der aftensmad (Japansk spaghetti bolognese)

Det er OK at have slik med til busturen, i MEGET begrænsede mængder !

Du kan glæde dig til et spændende japansk program:
I løbet af lørdagen skal vi igennem 4 forskellige Japanske aktiviteter.
Maden bliver naturligvis japansk inspireret, hvilket bl.a. betyder at du selv skal tilberede din mad på store japanske pander ved bordet.

Transportsyge:
Transporttiden er lidt over en 1  timer hver vej i busser med toilet.
Bliver du køresyg skal du sidde foran i bussen.
For at undgå "kaos" når vi skal køre, SKAL det være oplyst under bemærkninger på ens profil på FDFonline.dk senest torsdag kl. 18:00
Vi henter informationerne derfra, og kun dem som har oplyst det her, får pladser forest i bussen.

Vi forslår at dem der lider af transportsyge anvender et Sea-Band.
Alternativt kan medbringes transportsygetabletter som Marzine el.lign, men instruktionen herunder for medicin skal følges 100%, så "fedtede små sølvpapirindpakkede" piller er STRENGT FORBUDT.
FDF F5 Mariendal medbringer SICSAC poser.

Medicin:
Det er ikke tilladt at medbringe nogen former for medicin, medmindre det er angivet med præcise informationer under bemærkninger på brugerprofilen(transportsyge, menstruationssmerter etc.) Det gælder også for ganske almindelig hovedpinetabletter og andet håndkøbsmedicin.Medicin ifølge aftale, opbevares af deltageren/lederne og skal være i original emballage, bilagt original indlægsseddel og påført fulde navn.

FDF F5 Mariendal medtager smertestillende medicin til børn der kan fås i håndkøb. Udlevering foretages af lederne efter en personlig vurdering.

Kommunikation:
Mobiltelefoner kan medtages, såfremt det kun anvendes som underholdning i forbindelse med bus rejsen. Der er intet krav om at man har mobiltelefon med, og vi anbefaler det ikke.
Mobiltelefoner for børn under 12 år, må forventes indsamlet under lejren, og vi henstiller venligt men bestemt til at forældre ikke kontakter børnene. Følg i stedet med på FDFonline.dk og Facebook - nyd at børnene er i trygge hænder, og hør om alle oplevelserne når de kommer hjem. Se også foreningen almene regler her: http://fdfonline.dk/regler

God opførsel:
Overhold aftaler og tider. Vær stille når det er nødvendigt = når der gives informationer og der skal sove mange sammen. Hav respekt for hinanden - Vi bliver alle trætte.
Weekend turen er en FDF tur. Det betyder at vi er klædt som FDFere, opfører os/optræder dannet og pænt – også når vi sammen med vennerne .”Tøjnykker” og ”jeg-er-sammen-med-vennerne-og-gør-som-jeg-vil-adfærd”, er noget der ”parkeres” fuldstændig derhjemme.

Pakkeliste for turen kan du finde her: http://fdfonline.dk/pakkeliste
BEMÆRK: Dolk skal IKKE medtages. Gummistøvler er en rigtig god ide, da udeområderne omkring den nye lejr ikke er færdige, og derfor bliver mudret ved den mindste regn.

Telefon i nødstilfælde:

21 14 14 17: Ulrik Friis

61 28 62 67: Charlotte Huvendick

51 19 01 82: Kim Bebe

Vi glæder os til at være sammen med dig.

Mange hilsner
Ulrik Friis