Sommerlejr 2021 på Hald Sø Lejren

Lørdag, 31 juli, 2021 - 11:30 til Fredag, 6 august, 2021 - 16:00

Årets sommerlejr går til vores egen lejr ved Viborg: Hald Sø Lejren. 31/7 - 6/8-21. 

Læs det hele inden du tilmelder dit barn :-)

Vi glæder os til den første lejr, efter et år med nedlukning og mange restriktioner.

Corona retningslinierne følger vi fortsat, hvilket betyder at børnene ikke må opholde sig på andre sovesale end deres egne og håndvask og afspritning vil være en del af vores dagligdag.

En deltager tager selvfølgelig heller ikke med på lejren, hvis denne har været i nær kontakt med en smittet eller selv er med corona symptomer. (der ydes ikke refusion af lejr betaling såfremt en deltager ikke kan deltage på lejren af disse årsager).

Vi afventer fortsat en ny vejledning for sommerlejre, men håber på at kunne afholde lejren, I disse tider er intet dog sikkert, så situationen kan ændre sig med kort varsel ( men det er vi jo ved at være vant til).

Sommerlejren er for alle kredsens medlemmer, men der er i år et deltager max på 40 børn. dette pg.a. lederkapasitet. SÅ det er først til mølle.

Vi er allerede i gang med at planlægge en masse aktiviteter, for både store og små.

Møde tid og sted:

Vi mødes ved kredshuset på Mariendalsvej 17 lørdag den 31. juli kl. 11.30 (bussen kører kl. 12:00) Du skal medbringe en madpakke til frokost og en drikkedunk med vand. Vi er hjemme igen samme sted fredag den 6. august kl. ca. 16:00

Pakkeliste finder du på dette link

Prisen for turen er 850 kr. som er inkl. lommepenge og dækker alt fra start til slut

(Søskenderabat efter kredsens regler: 50% rabat for barn nr. 2 & 3 (excl. lommepenge)

Medbring: På lejren skal vi bl.a. lave batik på en t-shirt,  så det er MEGET VIGTIGT at du medbringer en t-shirt i bomuld til dette formål. ( den kan være kort eller langærmet, det kan alternativt også være en bøllehat eller et par shorts ).

Medicin: Medicin skrives i bemærkningsfeltet ved tilmelding og afleveres til Leder Emma ved bussens afgang. Medicinen skal være i original emballage og med tydelig angivelse af dosis og navn på indtageren. 

Køresyge: skrives i bemærkningsfeltet og om barnet må gives en køresygetablet. Så vil vi give dette inden bus afgang hjem om fredagen. Husk at give dit barn en tablet 1 time før bus afgang lørdag. 

Vi anbefaler ligeledes køresyge armbånd, disse kan købes i matas eller på apoteket. 

Telefoner, spillemaskiner og lign.: Dette må på eget ansvar medbringes til bus turen, men vil under lejrens afholdelse, blive opbevaret hos lederne. Vi er på lejr for at være sammen.

Morgenbadning: Det bliver igen muligt at deltage i morgenbadning og derved erhverve sig sommerlejrens bade mærke til skjorten :-) Det bliver koldt, men sjovt. 

Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er onsdag den 16. juni kl. 20:00

Accept ved tilmelding: Når du tilmelder dit barn acceptere du samtidig at kunne hente dit barn hjem, hvis der tilkommer symptomer der kan være corona relaterede, det er i givet fald turlederen der tager denne beslutning. 

Ved spørgsmål skal du kontakte Annette Hartmann (annettehartmann1977@gmail.com) som er lejrchef på turen

Vi glæder os til at se dig.

Tilmeldingspriser

  • Arrangementspris for første tilmeldte i familien: kr. 800,00
  • Der gives søskenderabat
  • Arrangementspris for efterfølgende søskende: kr. 400,00
  • Lommepenge pr. deltager: kr. 50,00
  • Der gives ikke søskenderabat på lommepenge

Tilmelding

Lukket for tilmelding