Jomsborg stofmærke Konkurrence

Torsdag, 20 maj, 2021 - 09:45 til Tirsdag, 31 august, 2021 - 12:00

Vores dejlige landkoloni JOMSBORG har udskrevet en konkurrence om et nyt Jomsborg stofmærke og indbyder i den anledning alle der er medlem af de frederiksbergske FDF kredse til at byde ind.

Jomsborg er ejet i fællesskab af FDF kredsene på Frederiksberg. Konkurrencen er udskrevet af Jomsborg og ikke F5 Mariendal, det vil sige om der er spørglsmål da skal de rettes til Jomsborg.

Konkurrencen har en slut frist den 31.august 2021, men alle detalier kan du læse nedenfor hvor vi har indsat alle de oplysninger og betingelser som vi har modtaget. Vi synes bare i F5 Mariendal at det kunne værer herligt at nogle af vores medlemmer kunne have lyst til at deltager :)

---oo0oo---

Til de frederiksbergske kredse og deres medlemmer.

Konkurrence om et nyt stofmærke.

Landkolonien Jomsborgs bestyrelse har igangsat en konkurrence om et stofmærke til
forbundsdragten.

De tre bedste forslag til et stofmærke præmieres.

  • 1. præmie 3000 kr.
  • 2. præmie 2000 kr.
  • 3. præmie 1000 kr.

Man kan deltage som FDF klasse eller som enkelt person, man skal bare være medlem af en af FDF Frederiksbergs kredse.
Forslag indsendes elektronisk eller i papirform til Jomsborgs bestyrelse seneste onsdag den 31. august 2021 kl. 12.00 til formand@jomsborg.org

Krav til mærket.

  • - Det skal være et stofmærke.
  • - Mærkets tema er "Med på Jomsborg."
  • - Der er ikke krav til udformningen.
  • - Mærket må gerne være tidsløst.
  • - Vejledende forslag til størrelsen:
  • max. 4 x 6 cm for rektangulær mærke.
  • max. 6 x 6 cm for et firkantet mærke.
  • max. en diameter på 6 cm for et rundt mærke.

Et eksempel fra et af vores tidligere mærker, kan ses ovenfor

På bestyrelsens vegne,
Erik Rasmussen, formand.

Bestyrelsen er ikke forpligtiget til at producere mærket, og har alle rettigheder over indsendte forslag.

Tilmeldingspriser

  • Gratis arrangement

Tilmelding

Lukket for tilmelding