JAPAN nyhedsbrev uge 27

Kære Japan deltager og dine forældre.

Der er nu 2 uger til at vi skal afsted, og mon ikke alle begynder at glæde sig !

 

Op til afrejsen vil du modtage information, som herunder, og det er vigtigt at du/I læser det.

Næste vigtige deadline er lørdag den 15. juli – altså senest om 8 dage !

 

Kommunikation/brugerprofil:

Børnene ser frem til en hilsen eller to hjemmefra, så husk at maile – de nyder at få en hilsen hjemmefra, når den deles ud efter aftensmaden !

Mailadressen er: Japan@FDFlejr.dk (virker kun i tur-ugerne.) Skriv navn i emnefeltet (og intet andet).

Vi tager naturligvis også en masse billeder og uploader dem til hjemmesiden hver dag sammen med en dagens program.

ALLE forældre bør allerede nu "Like" F5 Mariendals facebook profil og ”følge” fdff5 på Instagram, da der også vil komme en masse (ikke livsnødvendige) oplysninger, billeder, videoer mv. ad denne kanal.

 

HUSK at al kommunikation med Danmark foregår via turchefen og ikke via facebook, instagram, snapchat etc.

Der vil være internetadgang rigtig mange steder i Japan, men lad jeres barn være på tur med FDF, og lad os klare evt. småproblemer.

 

Senest den 15. juli: Det er vigtig at brugerprofilen på FDFonline.dk er 100% opdateret med samtlige telefonnumre og forældrene har sat flueben i modtag SMS beskeder, da vi SMS'er hver gang der er nye billeder og informationer. Vi udsender kun SMSer mellem kl. 7:00 og 22:00 dansk tid. Ved ud- og hjemrejse informere vi dog døgnet rundt.

Mailadressen skal gerne være en der læses i evt. ferie.

Bemærkningsfeltet skal være udfyldt med alle nødvendige informationer som: medicin, køresyge og evt. øvrige informationer som allergi etc.

Står medbragt medicin ikke her, kommer det ikke med !

Bemærk: Det er kun forældre der kan rettet i børns profiler. Børn kan således ikke selv rette allergener og bemærkninger.

 

God opførsel:

HUSK hvad der er "no go" i lufthavene og offentlige steder.

Overhold altid aftaler og tider 100% - Det er ikke rimeligt at 89 skal vente på 1 !

Hav respekt for hinanden - Vi bliver alle trætte før eller siden.

Japan turen er en FDF tur. Det betyder at vi er klædt som FDFere, opfører os/optræder dannet og pænt – også når vi sammen med vennerne .”Tøjnykker” og ”jeg-er-sammen-med-vennerne-og-gør-som-jeg-vil-adfærd”, er noget der ”parkeres” fuldstændig derhjemme.

Alle forældre skal skrive under på, at ens barn er i stand til at opføre sig ordentligt og kan modtage beskeder helt i ro og uden at skulle kommentere alt.

 

Når der gives informationer:

På en tur med 90 deltagere skal alle forstå vigtigheden af, at være stille når der gives informationer.

Det kan være svært, død irriterende og tager dobbelt så lang tid for den Vagthavende* at give dages informationer, hvis der småsnakkes i krogene og alt skal kommenteres.

Både børn og voksne/ledere skal derfor overholde denne lille regel !

 

Vi har lejet et Audio Guide System, som du måske kender fra udflugter eller museumsbesøg, hvor der har været guide med.

Når vi er i Japan og er på ture hvor der skal fortælles en masse og oversættes, får du en lille modtager med høretelefoner (som en smartphone) så lederne, vores japanske assistenter (der snakker dansk) og vores oversætter Henriette, kan snakke dig direkte ind i øret, uden at skulle råbe alle deltagerne op på offentlige steder.

 

*Vagthavende:

Hver dag er der en (ny) Vaghavende og Vaghavende assistent, som guider os gennem dagens program og har styr på alt det praktiske.

Har du spørgsmål undervejs, er det dem du skal henvende dig til . Du kan kende den på den røde ”hals-klud” med et stort FDF mærke.

 

Program:

Det fulde program og en ”light” version til mors & fars opslagstavle kan du finde på hjemmesiden: www.FDFonline.dk/japan_program

 

Lommepenge:

Alle deltagere må medbringe et valgfrit beløb i lommepenge i Japanske Yen (JPY). Hver enkel deltager skal selv sørge for at veksle. Såfremt man ikke har planer om specielle indkøb i Japan, anbefaler vi et beløb på max. 20.000 JPY.

Alle medbragte penge er helt på eget ansvar (også i forbindelse med indrejse), og FDF dækker ikke tyveri og bortkomst. Dette gælder også penge indsat i lejrbanken. FDF F5 Mariendal har ingen forsikring. Vi gør alt hvad der er muligt for at sikre pengene, på samme måde som alle pas og rejsedokumenter sikres, men vi kan ikke holdes erstatningsansvarlige.

 

Lejrbank: (Deadline: 15. juli kl. 23:00)

For de mindste tilbyder vi en lejrbank, men MAN SKAL være tilmeldt.

Tilmelding sker her: www.FDFonline.dk/lejrbank (når man er logget ind)

I bemærkningsfeltet skal der angives hvor mange JPY man ønsker at medtage/indsætte. Hver enkel deltager skal selv sørge for at veksle. Vi modtager således ikke danske kroner !

Tilmeldes søskende samtidig, skal navn og beløb for hvert barn angives i bemærkningsfeltet.

 

Mærkning af tøj / Navnemærker:

Fra Asta Maries mor har vi fået link, hvor der er mulighed for at bestille navnemærker til tøj http://www.merkalt.dk/

Bemærk: Vi rejser ikke rundt (og hjem) med en taske indeholdende ”glemt tøj” mv., så er der ingen ejermand, efterlades det på overnatningsstederne !

 

På rejsedagen, EFTER fællesinformation kl. 10:10, afleveres det præcise beløb, som er angivet i tilmeldingen, HVERKEN MERE ELLER MINDRE til Michael ”Røde” Olesen.

Pengene udbetales løbende på turen i samråd med barnet, så der også er til turens sidste dage !