JAPAN nyhedsbrev uge 28

Kære Japan deltager og dine forældre.

 

Der er nu 1 uge til at vi skal afsted !

Dette er den næstsidste nyhedsmail.

Næste (og sidste) vigtige deadline er lørdag den 15. juli – altså senest i morgen !

 

Søndag den 16. juli henter vi alle informationer fra brugerprofilerne, og det er de oplysninger som vi har med til Japan.

ALLE ændringer efter den 15. juli ser vi IKKE. Ændringer efter denne dag skal ske på mail til ulrik@friis.biz

 

Det er vigtig at brugerprofilen på FDFonline.dk er 100% opdateret med samtlige telefonnumre og forældrene har sat flueben i modtag SMS beskeder, da vi SMS'er hver gang der er nye billeder og informationer. Vi udsender kun SMSer mellem kl. 7:00 og 22:00 dansk tid. Ved ud- og hjemrejse informere vi dog døgnet rundt.

Mailadressen skal gerne være en der læses i evt. ferie.

Bemærkningsfeltet skal være udfyldt med alle nødvendige informationer som: medicin, køresyge og evt. øvrige informationer som allergi etc.

Står medbragt medicin ikke her, kommer det ikke med !

Bemærk: Det er kun forældre der kan rettet i børns profiler. Børn kan således ikke selv rette allergener og bemærkninger.

 

Vejret:

Her en uge før vi skal rejse er vejrudsigten følgende:

Tokyo: Dag: 29-33. gr. overskyet / Nat: 22-24 gr.

Nagano: Dag: 28-32. gr. overskyet og enkelte småbyger / Nat: 19-20 gr.

Kyoto: Dag: 31-32. gr. sol/overskyet / Nat: 22-23 gr.

Vi har ”engangs-regnslag” til turtasken med til alle, så du skal IKKE pakke regntøj og gummistøvler !

 

Medicin: (Deadline: 15. juli kl. 23:00)

BEMÆRK: Det er kun forældre der kan udfylde/ændre i børns profiler.

Det er ikke tilladt at medbringe nogen former for medicin inkl. p-piller o. lign., medmindre det er angivet med præcise informationer under bemærkninger på brugerprofilen senest den 15. juli 2017

Det gælder også for ganske almindelig hovedpinetabletter og andet håndkøbsmedicin.

Medicin ifølge aftale, opbevares af deltageren/lederne og skal være i original emballage, med apotekets navn label, bilagt original indlægsseddel samt en officiel beskrivelse af produktet på engelsk.

Brug evt. denne hjemmeside til autoriserede indlægssedler på engelsk: https://www.medicines.org.uk/emc Husk at et produkt kan have forskellige salgsnavne afhængig af land. Se eksempel 2 herunder.

 

Kodimagnyl er STRENGT FORBUDT, da det indeholder kodein, som i store dele af verden betragtes som narkotika !

FDF F5 Mariendal har Ipren og Panodil med – SÅ LAD VÆRE MED AT MEDBRINGE DETTE !

 

Eksempler på korrekt udfyldt profil:

Eksempel 1:

Allergier: Kan kun tåle egen medbragt solcreme fra apotek (La Roche-Posay). Meget sart hud, så vigtigt med solcreme og fugtighedslotion uden parfume.

Bemærkninger: Kan have tendens til køresyge. I må gerne udelevere tablet mod transportsyge. Vil fra April 2017 - Oktober 2017 være på medicinen Isotretinoin 20 mg dagligt (1 kapsel), kategoriseret som en retinoid (til behandling af akne)

 

Eksempel 2:

Allergier: Græspollen og katte. Medbringer Alnok 10 mg 1 tbl ved behov maks en gang i døgnet 20stk Fluticasonpropionat næsespray 50 mikrogram pr ml 1 pust ved behov maks 2 gange i døgnet. Opatanol øjendråber 1 mg pr ml 1 dråbe ved behov maks 2 gange døgnet.

Bemærkninger: Medtager p-piller af mærket Femicept 150/30 med det engelse salgsnavn Ovranette 150/30 hvortil der haves engelsk indlægsseddel. Medtager allergi tabletter af mærket Dasselta / Desloratadine 5mg hvortil der haves engelsk indlægsseddel. Begge produkter håndteres selv.

 

Eksempel 3:

Allergier: Ingen kendte

Bemærkninger: Kan blive køresyg

 

Der er også flere som IKKE har angivet stivkrampe år og om man kan tåle pencillin

 

Medicinen skal forevises turens medicin ansvarlige når vi mødes ved FDF huset. Herefter kan medicinen pakkes i kufferten. Bliver vi stoppet i tolden og ovenstående retningslinjer IKKE er overholdt, holdes deltageren ansvarlig og erstatningspligtig for SAMTLIGE omkostninger som vi som rejseselskab bliver påført.

FDF F5 Mariendal medtager smertestillende medicin til børn der kan fås i håndkøb. Udlevering foretages af lederne efter en personlig vurdering. Ved akut skade med lægeordineret medicin udleveres dette i henhold til lægens anvisning.

 

Udlevering af medicin:

Turens 2 medicinansvarlige/sygeplejersker Annette Hartmann & Lena Meng vurdere nøje det anmeldte medicin og fastsætter/bestemmer suverænt hvordan medicinen skal opbevares og udleveres på turen.

For turens yngste vil de som udgangspunkt stå for udleveringen = sikring af korrekt indtagelse/dossering mv. Har nogle deltagere anmeldt medicin, der kan udgøre en fare for andre, eller som kræver speciel opmærksomhed, forbeholder vi os ret til at opbevare medicinen, så den ikke er tilgængelig for turens øvrige deltagere.

Er der specielle forholdsregler, bedes det anført i den personlige profil senest 15. juli 2017 – aldrig en mundtlig besked på afrejsedagen !

 

Lejrbank: (Deadline: 15. juli kl. 23:00)

 

For de mindste tilbyder vi en lejrbank, men MAN SKAL være tilmeldt.

Tilmelding sker her: www.FDFonline.dk/lejrbank (når man er logget ind)

I bemærkningsfeltet skal der angives hvor mange JPY man ønsker at medtage/indsætte. Hver enkel deltager skal selv sørge for at veksle. Vi modtager således ikke danske kroner !

Tilmeldes søskende samtidig, skal navn og beløb for hvert barn angives i bemærkningsfeltet.

 

På rejsedagen, EFTER fællesinformation kl. 10:10, afleveres det præcise beløb, som er angivet i tilmeldingen, HVERKEN MERE ELLER MINDRE til Michael ”Røde” Olesen.

Pengene udbetales løbende på turen i samråd med barnet, så der også er til turens sidste dage !