Dag 11 - Tirsdag

Turens sidste hele dag skulle bruges i turgrupperne. Alle grupper tog med den lokale bus ind til Kyoto for både at kigge på byen og dens butikker. Alle fik brugt de sidste penge på ting der skulle shoppes - Der blev købt alt fra kimonoer, bluser, sko, køleskabsmagneter, øreringe og meget meget mere. Der blev købt gaver til dem derhjemme og andet til os selv...

Til aften blev vi kørt i busser til centrum, hvor vi fik middag i en ninjakælder. Ægte ninjaer tryllede ved bordene mens vi spiste. Til sidst var vi til Ninjashow, hvor nogle var med til at træne og Caroline reddede os alle sammen fra den farlige dæmon - Han fik lige fire hug med sværdet og så var hovedet hugget af ham.

Nu er alle børn i seng og lederne pakker de sidste ting inden vi kl. 05.00 lokaltid begiver hjem mod Danmark - Her ankommer vi efter 20 timers rejse ca. kl. 18 dansk tid.

 

Billede kan ses her.