OIO 2023 - Væbner / Seniorvæbner

Fredag, 29 september, 2023 - 16:45 til Søndag, 1 oktober, 2023 - 14:30

 

BEMÆRK AT DETTE ARRANGEMENT KUN UDBYDES TIL VÆBNER og SENIORVÆBNER!

Så er vi klar igen til at indbyde til efterårets store væbner og seniorvæbner stævne, for det er O!O tid igen :)

O!O er en kæmpe lejr på Jomsborg med 500 FDFere fra hele Sjælland og nærtliggende øer, det er et super tilbud til alle væbnere samt seniorvæbnere i kredsene.

Du skal deltage i én gruppe, som du har hele weekenden til at fordybe dig i.

Derudover får du også tid til, at få en masse nye FDF-venner.

Uden for gruppetid bor du i kredsens teltlejr.
Prisen for lejren er 400 kr. som dækker mad, aktiviteter og transport.
 

Vi mødes ved Frederiksberg Rådhusplads fredag den 29/9 Mødetidspunkt Kl: 16.45 - bussen kører Kl.17.00 KOM TIL TIDEN! Vi er hjemme igen, samme sted, søndag den 1/10 kl. ca. 14:30 (Vi kører i bus sammen med de andre FDF kredse på Frederiksberg tur/retur)

Dog er transport IKKE endnu endeligt bekræftet!

Absolut sidste frist for tilmelding er onsdag den 13.september 2023 kl. 21:00 - og vi kan INTET gøre, hvis man lige har glemt det = man kommer ikke med !

Dog anbefaldes hurtig tilmelding, da der er et maxsium på antal deltagere som kan deltage på dette års OIO. Vi kan derfor ikke give garanti på at man kan komme med som deltager på dette års OIO.

Deltagerbrev med alle grupper og praktiske informationer sendes ud i uge 39.

Men bemærke at selv om vi er på Jomsborg, da skal vi overnatte i telt.

Dvs. at man skal medbringe liggeunderlag og sovepose
Du kan finde mere information om turen her.

Pakkeliste kan du finde her.

MEGET VIGTIGT: Du må IKKE tilmelde dig på 0!0 hjemmesiden. - du skal være logget ind på FDFonline.dk og tilmelde samt betale her på siden.

HUSK NU PÅ at Gruppeønskerne skal angivet i bemærkningsfeltet, i prioriteret rækkefølge 1, 2 og 3. Vi kan dog ikke garantere at du får dine ønsker opfyldt.

Specielt for ledere:

For ledere er der lederkræs og du kan se grupperne på www.outinoctober.dk. Ledere der deltager med kredsholdet, skal tilmelde sig her på samme måde som børn - og angive eventuelle gruppeønsker for lederkræs!
Ledere der har specielle opgaver på lejren, direkte under 0!0 ledelsen, skal selv tilmelde sig direkte på 0!0 hjemmesiden.

Væbner grupper:
Du skal som sagt indskrive 3 gruppeønsker som skal angives i bemærkningsfeltet, dette i prioriteret rækkefølge 1, 2 og 3.

1. Back to basic

Hos os går vi tilbage i tiden. Her skal vi sove i skoven i hjemmelavet bivuaker, prøve frysetørret mad, tændeblå uden brug af tændstikker, og lave mad kun ved brug af simple metoder, ingen gryder og pander.  Gruppen er for dig som elsker naturen, og hvad den har at give.

Hos os er det vigtigt at du har liggeunderlag sovepose med og en kop som kan tåle kogende vand (en mug er fint.) derudover får du brug for en dolk til at lave mad med.

Den første aften sover du sammen med kredsen, derefter sover gruppen sammen, lørdag til søndag.

2. Krea 

Vores trofaste team på den kreative gruppe er igen tilbage med et væld af nye spændende kreative projekter.
Hvis du kan lide at lave alt muligt kreativt med dine hænder, så kan du give din kreativitet frit spil i denne dejlige gruppe. Her arbejdes med all mulige nye ideer og materialer.

3. O!O Newz

Nysgerrig? Kreativ? Opfindsom?

O!O Newz fortæller i ord, billeder og video om alle de skøre, sjove, imponerende – og ja pinlige ting, der sker, når hundredvis af FDFere mødes på lejr.

Hvis du med dine historier kan få FDFere til at grine eller blive overrasket, så er det her gruppen for dig.

Tag en lommebog og blyant med til at notere det de siger, et kamera til de tossede billeder og del med os andre alle dine idéer til fede fortællinger.

4. Super Pionering

Super-Pionering På pioneringsgruppen skal vi øve de basale færdigheder, som det kræver at bygge med rafter. Når vi har fået styr på rafternes ABC-bukke, bygger vi større og vildere konstruktioner, som vil tage dine besnøringsevner til nye højder.

Vi garanterer bygning og hygning! 

5. Knivmagerne

“Har du tit drømt om at lave din egen kniv? Vi finder et flot stykke træ, og du laver en kniv, som du kan være sikker på ingen har magen til!”

6. Game XL

Kan du lide at spille spil, kan du også lide at lege og tonse, så er det her gruppen for dig, i denne gruppe kommer i til at prøve kræfter med en masse spil som er blevet lavet om til lege eller vokset i størrelse, så kunne du tænke dig at prøve at spille Mikado of DOOM, kæmpe ludo, Settlers of Jomsborg eller andre af fede brætspil som du aldrig har prøvet dem før, så er det her gruppen for dig.

7. Pap hovederne og andre kreative tosser

Hvor småt kan det blive og hvor STORT må det være? Hvor skørt er det lige og kan det blive meget værre?? ALT kan laves/bygges/samles/skæres/klippes/limes! Er du klar på en weekend med saks, lim, tape, P.A.P. og tossede ideer? Vi ses dit P.A.P. hoved

8. Tonsegruppe.

TONS TONS TONS, er gruppen for dig som elsker at tonse, som ikke er bange for at blive beskidt og bare er klar på en weekend fyldt med tons. Vi kommer til at være i gang hele tiden, vi står aldrig stille. Så hvis du er klar på ultra meget tons så er det denne gruppe du skal vælge.

9. Blod og åbne kødsår.

Er du vild med åbne sår og synes du det er sjovt at være kreativ, så er gruppen noget for dig.

Du lærer at sminke naturtro sår og skader til brug ved fx et natte- eller førstehjælpsløb.

I sminker sår eller åbne benbrud på hinanden og du skal være forberedt på at din leder bliver forskrækket, hvis han/hun møder dig.

Du skal være fyldt 12 år for at deltage på denne gruppe og medbringe en T-shirt der må gå i stykker.

10. Micro bit-båt.

Vil du gerne lære at programmere eller blive bedre til at programmere? Er du nybegynder eller 1337 koder? Så kom og programmér med os, her er plads til alle. Vi kan lave lige hvad det skal være, alt fra blinkende lamper til mini-internet. Vi benytter micro:bit kendt fra ultra:bit. Gruppen kræver at du tager en Computer eller tablet med.

11. Lav din egen skede til din kniv.

Har du før været på O!O i knivmagergruppen, hvor du fik lavet din egen kniv,men mangler du en skede til den, så har du muligheden for det nu. Har du ikke før været med, men har du en dolk, som skal have en personlig skede, så kan du også melde dig på denne gruppe.

Så medbring din hjemmelavet kniv eller en dolk

12. Dumt og farligt.

Har du også altid undret dig over om man kunne spille rundbold med fireballs, lege ridderturnering i kano og sætte ild til hænderne? Måske har du ikke tænkt på det før, men nu har fået en brændende lyst til at prøve andre dumme og farlige ting. Hvis det er tilfældet, så er denne gruppe lige noget for dig?

13. O!O Mysteriet (Løbsgruppe)

Støbeformen til de nye O!O perler er stjålet og vil blive ødelagt søndag formiddag.

Vil DU være med til at finde den, og bringe den hjem til Jomsborg

Vi skal til land, til vand og i luften, væk fra Jomsborg.

Du vil komme hjem med rygsækken fyldt med gode oplevelser med nye og gamle venner.

Medbring, en tur rygsæk med, gode gå sko og en drikkedunk

14. F-E-S-T gruppen

F = fjolleri, E = energi, S = sensationelt, T = tempo

Festen bliver det man gør den til. I denne gruppe får du inspiration til at planlægge din næste

fødselsdag, familiefest eller til at imponere dine venner med sjove danse. Vi skal teste

selskabslege, temaer og materialer. Med få enkle kneb kan du nemlig gå fra zero til hero som

festarrangør. Vi skal selvfølgelig også hygge, lege og lære hinanden at kende.

15. Klatregruppe.

Syntes du at VM klatring var sjovt så har du noget at se frem til.

På holdet bliver du instrueret i forskellige klatreformer, balance og sikkerhedsudstyr.

Vi gør dette gennem leg og hyggeligt socialt samvær så alle kan være med.

Klatring skal først og fremmest være sjovt, og så skal træerne ellers udforskes.

Medbring gode sko med en kraftig sål og praktisk tøj du kan bevæge dig i, samt klatretilladelse!

 

Nattefis

Står du og mangler en håndfuld fede løjer til nattefis på næste sommerlejr?

Skal du have hævn over dine FDF-venner, så du kan vække dem med en seriøs omgang fis og løjer?

Kan du godt være oppe hele natten? Så er nattefis gruppen lige noget for dig!!!

16. Beauty full – skønhed og massage.

Vi er vilde med ansigtsmasker, alt med beauty og en god gang massage. Vi fremstiller vores egne produkter og afprøver dem.

Du skal medbringe et håndklæde til gruppen og dit gode humør.

17. Bål Snack Kok Amok Advanced

Denne gruppe vil tage både dig og bålsnack til et helt nyt level.

Vi tager velkendte og nye bålsnack og flytter dem ned i jorden, over bålet og i gløder.

I gruppen vil bålet knitre og du skal forberede dig på et bombardement af dine smagssanser, når salt, surt, sødt og bittert rammer dine smagsløg.

Vi eksperimenterer og bruger pinde, gryder og riste for at få spændende, nye smage.

Bliv udfordret og få helt nye oplevelser med bål snack i gruppen Bål: Snack: Advanced. Tør du?

18. Kryptiske kodeknusere

Kom med til en spændende og gådefuld oplevelse på O!O! Træd ind i en mystisk verden og løs gåder for at finde ud igen. Brug koder, puslespil og samarbejde for at løse opgaven og komme igennem udfordringerne. Oplev overraskende elementer og udfordr din fantasi, opdag nye færdigheder og skab uforglemmelige minder.

Bliv en erfaren gåde- og kodeløser i denne sjove og spændende gruppe!


19. Natteravnene (natløb)

Har du altid haft det bedst efter solen er gået ned og haft energi nok når resten af kredsen sover, så kan det være at natteravnene er noget for dig. Vi er nogle ledere som er glade for at arrangere natløb, og nu tænker vi det er tid til at give vores erfaringer videre til en ny generation. Der kommer fokus på hvilken type natløb I ønsker at afholde, hvilke poster skal der være undervejs, om der skal være nogle indslag mellem posterne og hvordan I får spredt budskabet om det løb I skal afholde.

Når I har fået stablet et løb på benene og spredt budskabet så der er mulighed for at nogle deltagere kan melde sig, skal I stå for at afholde selve løbet efter aftenunderholdningen lørdag

20. Legende Lege(nder)

Kan du heller ikke få nok af at lege? På denne gruppe kaster vi os ud i så mange lege som man overhovedet kan nå på et O!O. Der kommer til at være lege du kender og helt sikkert masser af nye lege. Når du kommer hjem fra O!O er du så godt som kredsens legemester! Mester af alle legens elementer: Konkurrence, samarbejde, snedighed, regler og kvikhed.
 

Tilmeldingspriser

  • Arrangementspris for første tilmeldte i familien: kr. 400,00
  • Der gives søskenderabat
  • Arrangementspris for efterfølgende søskende: kr. 200,00

Tilmelding

Lukket for tilmelding