Log ind

Du kan logge ind med dit tildelte brugernavn eller din e-mail-adresse.
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
 

Dag 9 - Søndag

Vi startede med morgenbadning for de friske, over 30 børn kunne dyppe sig for 4. dag i træk og derved opnå det eftertragtede bevis. Derefter blev hele lejren pakket og vi sad alle i busserne omkring kl. 8 og kufferterne stod læsset på lastbilen. Daves kone (Dave var chefen i campen) kom i sidste øjeblik med vores frokost, så den kom også i busserne.

Dag 8 - Lørdag

Dagen startede med dejlig morgenmad i campen. Derefter blev alle kørt til en lille by. Vi skulle op i bjergene og vandre. Først en tur med Godol-lift og derefter 2 stolelifte. Desværre var skyerne så lave at allerede efter godolliften var vi midt i skyerne og det regnede - Så udsigt var der ingen af... Nogle valgte allgevel at gennemføre turen, mens andre var mere til varm kakao og hygge (Der var WiFi, så der er kommet en masse på Facebook og Instagram).

Efter alle kom ned, var der frokost i en lokal rastaurent. Her efter blev vi delt i forskellige aktiviteter:

Dag 7 - Fredag

I dag skulle alle have en stille dag, efter en masse dage tæt pakket med oplevelser. Formiddagen gik med at bygge tømmerflåder af lægter, dunke og krydsfinerplader. De fleste holdt til at sejle på, og alle var fremragende at bade fra i det dejlige solskin. EN gruppe ledere og større børn valgt at svømme på tværs af søen og retur, fulgt af to følgebåde - Sejt gjort!

Dag 6 - Torsdag

Dagen startede tidligt ud med morgenbadning kl 6.30 for de mest friske. Efter morgenmaden gik turen til Matsumoto Castle, hvor vi fik rundvisning i samurai-slottets seks etager. Til børnenes begejstring stod froksten på traditionel japansk resturantmad istedet for bentobokse. Herefter gik bussen mod et stort og meget kendt japansk tempel. Med turguider blev vi vist rundt mellem munkehjem, templer og souvenirbutikker. På hjemvejen tankede børnene op med sodavand og snacks til de næste 3 dage i campen, da vi stoppede ind ved et stort japansk supermarked.

Dag 5 - Onsdag

Afrejsedagen fra Tokyo til Nagano begyndte med en bustur til Tokyo station. Det lykkedes os at få navigeret alle 90 mennesker ind i det japanske lyntog Shinkanzen (eller som børnene kalder det, Chimpansen) og efter 4 timer ankom vi til camp Evergreen i Nagano. Børnene fandt sig til rette og viste sig som rigtige FDFere og tog udfordringer som squattoiletter og tynde liggeunderlag med et smil. Herefter nød vi en kølig badetur i campens klare sø omgivet af grønne træer. Aftensmaden bød, til børnenes glæde, på en buffet i lidt mere vestlig stil.

Sider